Mørkøv styrtede lige før mål: En kæmpe skuffelse
Michael Mørkøv var godt kørende i Scheldeprijs, men røg med i et massestyrt i opløbet.
Den danske landevejsrytter Michael Mørkøv er dybt skuffet over, at hans god ben ikke blev vekslet til en god slutplacering i det belgiske landevejsløb Scheldeprijs onsdag eftermiddag.
Tinkoff-Saxo-rytteren sad ellers i en god position sammen med holdkammeraten Nikolay Trusov, men begge røg med i et massestyrt få hundrede meter fra målstregen.
- Det er en kæmpe skuffelse at køre godt i 200 kilometer og så blive bremset af et styrt 300 meter før afslutningen, siger Michael Mørkøv i en pressemeddelelse fra Tinkoff-Saxo.
- Løbet gik ellers meget fint. Det var let, vejret var godt, og vi kunne tage det lidt mere afslappet end i de foregående løb.
- Desværre var vi begge involveret i styrtet, men heldigvis kom jeg ikke noget til. Jeg havde det rigtig godt i dag. Jeg havde en følelse, jeg ikke har haft i et stykke tid, og det gør bare skuffelsen endnu større, siger Michael Mørkøv.
Mens det danske spurthåb lå og rodede rundt på asfalten, kunne den formstærke nordmand Alexander Kristoff (Katusha) køre med sejren.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde