Hjemmebanefavoritterne fra par nummer 7 kiksede det sidste skifte inden finalespurten, da Michael Mørkøv slyngede Alex Rasmussen ind i spurten med under en omgang tilbage.
- Når vi kun har to points forskel, så skal vi holde os helt oppe på hjul af 9erne. Det er en fejl fra min side, at jeg ikke får sat Alex ind lige på hjul af 9erne, siger Michael Mørkøv.
Skiftet blev yderligere forværret af, at det tyske par med Robert Bartko og Leif Lampater kom i vejen, netop som Mørkøv skulle sende Alex Rasmussen ind i spurten, som allerede var sat ind af Iljo Keisse.
Mørkøv føler, at det blev afgørende.
- Ja, det gør det, for det er løbets sidste spurt, men Keisse vinder med flere længder, og han kører nogle uimodståelige spurter.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, at jeg ikke får sat Alex ordentligt ind lige bag ham, så de kunne have haft en knivskarp duel. Ja, det var et afgørende moment, siger Mørkøv.
Iljo Keisse var overraskende hurtig i den afsluttende spurtserie, og der hentede par nummer 9 de afgørende point, der sikrede dem sejren.
- Jeg vil sige, at vi blev rystet i de sidste spurter.
- Vi plejer at kunne afgøre disse spurter til vores fordel og være utroligt sikre, men allerede fra første spurt overrasker Keisse os med sin styrke, og det virkede som om, han havde et ekstra gear i spurtserien, siger Team Saxo Bank-rytteren
Alex Rasmussen er skuffet, men han kan leve med, at det ikke blev en fjerde sejr på stribe.
- Det er lidt et antiklimaks, men jeg er ikke grædefærdig, for jeg synes, at vi gjorde det godt, og det var en vildt fed finale. Det er fortjent, at de vinder, men jeg er selvfølgelig ærgerlig, siger Alex Rasmussen.
Par nummer 7 vandt løbet i 2009, 2010 og 2011. Ingen andre par har vundet løbet tre gange, siden seksdagesløbet blev kørt første gang i 1934.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned