Den 26-årige cykelrytter vandt søndag en sejr i den hjemlige Post Cups anden afdeling, og Team Saxo Bank-rytteren håber på mere succes, når han fra onsdag er med i Tour of Norway.
- Først kører jeg Tour of Norway, og derefter vil jeg træne frem mod Schweiz Rundt hjemme i Italien, alt sammen med henblik på en udtagelse til Tour de France, siger Michael Mørkøv.
- Jeg har selv en fornemmelse af, at jeg ligger godt til. Jeg var tæt på udtagelsen sidste år. Som holdet skal udtages i år, hvor man højst sandsynligt vil gå efter etapeplaceringer, tror jeg, at jeg har kvaliteterne, som holdet kan drage nytte af.
- Derfor har jeg en god fornemmelse for, at det kan blive i år, at jeg får debut i Tour de France, siger Michael Mørkøv.
- Der er brug for ryttere, der kan gå i udbrud, og så har jeg mange forskellige kvaliteter, som kan hjælpe en sprinter som JJ Haedo i en spurt, og jeg kan støtte op og nogle af de andre.
- Jeg kan både have en hjælperolle, men også en rolle, hvor jeg kunne køre efter etapesejre. Derfor tror jeg, at chancen er god for en udtagelse, siger Mørkøv.
Søndagens Post Cup-sejr tæller ifølge danskeren hverken på den positive eller negative side i forhold til en Tour-udtagelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde