Mors-Thy Håndbold skal på jagt efter ny træner
Jan Paulsen har stået i spidsen for Mors-Thy i sammenlagt seks sæsoner, når han stopper til sommer. Foto: Polfoto/Sch?tze Ren?
Polfoto/Sch?tze Ren?
Jan Paulsen er i gang med sin sidste sæson som træner for Mors-Thy Håndbold.
Håndboldklubben Mors-Thy skal bruge de kommende måneder på at finde en ny træner til klubbens hold i den bedste herrerække.
Den nuværende træner, Jan Paulsen, har nemlig besluttet sig for at stoppe, når hans kontrakt udløber til sommer.
- Efter denne sæson har jeg nu stået i spidsen for Mors-Thy Håndbolds ligamandskab i seks rigtig gode og spændende år, men selv om jeg har været virkelig glad for at være her, synes jeg nu at tiden er kommet til, jeg skal prøve nogle andre ting af, siger Jan Paulsen i en pressemeddelelse.
Mors-Thy har fået en glimrende start på den nye sæson med to sejre og en aktuel førsteplads i 888 Ligaen.
Men nu forestår der altså hårdt arbejde på klubkontoret, hvor man skal finde den mand, der skal stå i spidsen for holdet fra næste sæson.
- Vi har modtaget Jans beslutning med respekt og er selvfølgelig først og fremmest kede af at skulle skilles, men omvendt er vi glade for, at det kan ske på denne meget ordentlige måde, siger Henrik Hedegaard fra Mors-Thy Håndbold.
- At Jan vælger at melde ud så tidligt, er jo et klart tegn på han har respekt for det tunge og svære arbejde, der nu ligger foran os med at finde en afløser til en kapacitet som ham, lyder det fra Hedegaard.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker