Morten Andersen er igen tæt på den største hæder i NFL
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er her til amerikansk fodbold med Michael Douglas og Morten Andersen (i midten), da New York Jets i 2011 på hjemmebane tog imod San Diego Chargers i NFL. Foto: Polfoto/Kürstein Benjamin
Polfoto/Kürstein Benjamin
Den forhenværende kicker er blevet udvalgt som semifinalist til at komme i NFL's Hall of Fame.
Morten Andersen sparkede sig i løbet af sin to årtier lange karriere ind i mange amerikanske hjerter.
Den danske kicker nød stor succes i verdens bedste liga for amerikansk fodbold, NFL, hvor han stadig har rekorden for flest scorede point nogensinde.
Andersen scorede 2544 point i løbet af 25 år.
Nu er danskeren, der voksede op i Struer, igen i semifinalefeltet for at blive optaget i NFL's ærefulde Hall of Fame.
Hall of Fame er et æresgalleri over de mest indflydelsesrige og dygtige personer i NFL's historie.
Der bliver hvert år optaget mellem fire og otte personer i den eksklusive kreds.
I år var 94 personer nomineret, og der er nu 26 tilbage.
I 2014 og 2015 nåede Andersen helt til finalefeltet, hvor han dog blev sorteret fra.
I år er Morten Andersen oppe imod blandt andre running back LaDainian Tomlinson, der spillede størstedelen af sin karriere i San Diego Chargers, hvor han blev kendt for en kompromisløs løbestil.
Tomlinson blev desuden valgt som NFL's mest værdifulde spiller (MVP) i 2006.
Andre prominente navne tæller quarterback Kurt Warner og wide receiver Terrel Owens.
Morten Andersen står dog ikke tilbage for mange, når man slår op i statistikbøgerne.
Som den mest scorende spiller nogensinde i ligaen repræsenterede han fem klubber gennem 25 år i NFL.
Morten Andersen nåede flere kampe end nogen anden spiller i ligaens historie, og han holder også rekorden for flest scorede field goals.
Så sent som i december blev den danske stjerne hyldet af mere end 73.000 tilskuere på sin gamle hjemmebane i New Orleans, da han fik plads i NFL-klubben New Orleans Saints' Ring of Honor.
Andersen nåede at spille for New Orleans Saints, Atlanta Falcons, New York Giants, Kansas City Chiefs og Minnesota Vikings i NFL.
Hvem der bliver optaget i NFL's Hall of Fame bliver afgjort dagen inden Super Bowl, som næste år er 5. februar.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde