Vi må se det øjnene.
Det danske landshold er ikke bedre end det, de præsterede under VM-slutrunden, hvor et 1-3-nederlag til Japan betød exit efter det indledende gruppespil.
Sådan lyder vurderingen fra fodboldeksperten Morten Bruun.
- Det er holdets reelle styrke. Vi kom i en overkommelig pulje, og på den baggrund kunne man godt have håbet på, at vi kunne være kommet i en ottendedelsfinale, men indsatsen er et udtryk for Danmarks formåen, siger han.
Morten Bruun ser særligt den fremskredne alder hos mange af de danske spillere som årsagen til holdets præstation. På den baggrund kan danskerne sammenlignes med det aldrende italienske hold, der torsdag ligeledes måtte sige farvel til VM-drømmen efter 2-3 mod Slovakiet.
- Danmark kommer til at minde om Italien, hvor holdet og træneren har været sammen i en lang periode. Det bærer præg af et glansbillede, hvor man husker hinanden fra dengang, man var stærkest, siger Morten Bruun.
Derfor er det ifølge eksperten på høje tid med et generationsskifte på det danske landshold. Men med Morten Olsen som landstræner i mindst to år endnu, ser Bruun visse forhindringer på vejen.
- Jeg kan se for mig, at generationsskiftet ikke bliver så markant, som det havde været tilfældet under en ny træner, siger han og fremhæver Jon Dahl Tomasson som et eksempel. Den danske angriber meddelte efter nederlaget til Japan, at han agter at fortsætte på landsholdet.
- Det havde være mere oplagt for en ny træner at starte en ny æra efter Jon Dahl, mener Morten Bruun.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde