For fodboldkommentator og tidligere fodboldspiller Morten Bruun var det en god nyhed, da han hørte, at Jon Dahl Tomasson havde valgt at sige stop på landsholdet.
- Hvis han var fortsat, kunne det være blevet en meget pinagtig proces. Han kommer til at kæmpe lidt med eftermælet, for afslutningen på landsholdskarrieren var ikke god, siger Morten Bruun og uddyber:
- Det blev krampagtigt, når han skulle fortælle os, at han udfyldte sin rolle til punkt og prikke, hvor jeg synes, at det var åbenlyst for enhver, at han ikke længere var en international topangriber.
Han understreger dog, at de sidste par års måltørke på landsholdet ikke skal dække over det store billede af Tomassons præstationer på landsholdet.
- Han var nok lige niveauet under Preben Elkjær, men ellers er der ikke nogen, der kommer forbi Tomasson.
- Ebbe Sand var måske bedre end Tomasson i en enkelt sæson, men når man kigger på Tomassons karriere i udenlandske topklubber, så er han den næstbedre angriber, vi har haft på landsholdet.
- Og hvor Preben Elkjær var en individualist, så var Tomasson en fantastisk holdspiller, der altid stillede sig i holdets tjeneste, og han har godt nok løbet sine kilometer på landsholdet, siger Morten Bruun.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker