Danmarks anfører Morten Green mener, at Letland er favoritter i morgendagens VM-kamp i ishockey, der gælder en plads i mellemrunden.
Og det skyldes ikke mindst, at letterne er gode til at slå til, når modstanderne dummer sig.
- Vi ved, at de er farlige på kontra, og at de er allerbedst i de første 3-4 sekunder efter en puckerobring. De har nogle typer, der lynhurtigt kan skøjte den anden vej, og det skal vi være forberedt på, ellers kommer vi i problemer, advarer kaptajnen.
Han sporer ingen nervøsitet på det noget urutinerede danske hold, hvor mange af spillerne for første gang står over for en VM-kamp, hvor der for alvor er noget på spil.
- Alle de unge tager det som en oplevelse, fornemmer jeg. Der har ikke været problemer med nerver mod de store nationer i de to første kampe, og det tror jeg heller ikke, der bliver i morgen, siger han.
Kampen spilles klokken 16.15 og foregår i Orange Arena i Slovakiets hovedstad, Bratislava.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned