Kaptajnen er ikke med, når ishockeylandsholdet i aften spiller sin første mellemrundekamp mod Rusland.
Morten Green fik en skade i skulderen i opgøret mod Letland onsdag aften, og i dag kan han dårligt bruge armen.
Derfor får den en pause i aften, og så håber og regner landsholdslæge Per Albæk med, at Green kan spille igen lørdag mod Tyskland.
Det var allerede tidligt i kampen mod Letland, at Green fik problemer. Han fik smertestillende piller og fik armen bundet ind, og han undlod også at tage en række af de face-offs, som han ellers plejer at være førstevalg til.
Efter kampen mod letterne ville han ikke høre tale om at være skadet.
- Skulderen har det fint, skal vi ikke bare sige det, sagde han og antydede med et skævt smil, at det vist ikke helt var tilfældet alligevel.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker