Længdespringeren Morten Jensen har haft en slem vane med at kikse kvalifikationen, når han har været af sted til større mesterskaber.
Men i dag passede både tilløb og alt andet, som det skulle, da han allerede i sit første spring ved EM i indendørs atletik sprang 7,96 meter.
Selv om det var ni centimeter for lidt til en direkte plads i finalen, så viste det sig senere at være det længste spring i kvalifikationen, og danskeren gik dermed videre til medaljekampen i overlegen stil.
Springet var Morten Jensens bedste i sæsonen, og så gjorde det mindre, at han ikke blev noteret for sine to sidste spring.
Tidligere på dagen havde kuglestøderne Kim Christensen og Nick Petersen også forsøgt at klare finalekravet, men det lykkedes ikke.
Kim Christensen stødte 19,16 meter, hvilket er 62 centimeter under hans sæsonrekord, og det rakte blot til en 15.-plads.
Nick Petersen satte personlig rekord med 19,00 meter og sluttede én placering efter sin landsmand.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned