Nederlaget på 2-1 til Esbjerg fik en dramatisk afslutning for FC Nordsjællands Morten Nordstrand, der i slutminutterne fik rødt kort for at sparke ud efter modstandernes Thomas Gaardsøe.
- Det skete rent instinktivt. Når der er nogen, der sparker dig i hovedet, mens du ligger ned, så reagerer du, siger Morten Nordstrand om episoden.
Tv-billederne viste da også, at Gaardsøes støvle ganske rigtig ramte Nordstrand, der lå på maven efter en duel. Men der var tale om et uheld, forklarer Esbjerg-spilleren.
- Jeg strejfede ham lidt, men det var en ubevidst handling fra min side, siger Thomas Gaardsøe, der også mener, at dommerens røde kort til Nordstrand var hårdt dømt.
Men den forklaring giver FCN-angriberen ikke meget for.
- Jeg har spillet fodbold i rigtig mange år, og jeg har aldrig set nogen gøre sådan noget ved en tilfældighed, siger Morten Nordstrand.
FCN?s lejesvend fra FC København har med udvisningen udsigt til karantæne i de næste vigtige kampe for sit nedrykningstruede hold.
- Jeg er ked af, at jeg nu ikke kan hjælpe holdet i de næste par kampe, men da det sker, er jeg oppe at køre, og jeg når slet ikke at tænke over det, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde