Morten Nordstrand misser kamp mod Chelsea
Foto: Torkil Adsersen /Scanpix
Torkil Adsersen /Scanpix
Når FC Nordsjælland runder Champions League-turneringen af for denne gang, bliver det uden angriberen Morten Nordstrand på holdet.
Efterveerne af en hjernerystelse holder Nordstrand ude af kampen mod Chelseas forsvarende Champions League-mestre i London onsdag aften.
Hjernerystelsen fik han tidligere på sæsonen.
- Nordstrand fik i sidste uge de samme symptomer, som da han havde sin hjernerystelse, og da vi ikke tager chancer, så skal han forholde sig fuldstændig i ro det næste stykke tid.
- Og før han er aktuel til at spille kamp igen, så skal han have trænet et par dage i træk uden gener, siger FCN's fysioterapeut Hans Ørting til klubbens hjemmeside.
Foruden Nordstrand mangler også den danske landsholdsspiller Jores Okore i midterforsvaret. Okore er fortsat ude med en fiberskade. Til gengæld er Søren Christensen blevet klar igen efter en skadesperiode.
FCN er noteret for blot ét point i gruppe E og kan altså ikke længere avancere. Det kan Chelsea kun ved en sejr over det danske mesterhold samtidig med, at Shakhtar Donetsk hjemme i Ukraine vinder over Juventus.
FCN's ene point er kommet i Parken, hvor det blev til 1-1 mod Juventus' italienske mestre.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker