Det var et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Så enkelt ser landstræner Morten Olsen på Anders Lindegaards klubskifte fra Aalesund til Manchester United.
Også selv om Anders Lindegaard måske kommer til at sidde på bænken i sin nye klub.
- Der er altid en risiko. Hvis han havde taget til en mellemstor klub eller en topklub i et andet land, så var der en større chance for, at han kom til at spille. Men dermed ikke sagt, at han ikke kommer til at spille i United, siger Morten Olsen.
- Og så kan man altid stille sig selv spørgsmålet, som Anders selvfølgelig også har gjort: Kan man sige nej til sådan et tilbud? Han har taget det store skridt nu, og så vil risikoen altid være større, fastslår landstræneren.
Morten Olsen bakker i det hele taget op om Anders Lindegaards skifte, selv om det kan gå ud over hans position på landsholdet i det første halve år, hvor danskeren skal kæmpe med den 40-årige veteran Edwin van der Sar om målmandsposten i United.
- På lang sigt er der ingen tvivl om, at det er et godt skifte. På kort sigt, det første halve år, skal han tage kampen op imod Edwin van der Sar, og det er selvfølgelig en vanskelig rival at bide skeer med. Men det halve år kan han vel nok kigge ud over, mener Morten Olsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde