Det er dårlig udnyttelse af Nicklas Bendters kompetencer, når Arsenal-manager Arsène Wenger som oftest vælger at bruge den danske angriber som højrekant.
Det mener landstræner Morten Olsen, der hellere ser Bendtner brugt centralt.
- Nicklas er en midterangriber, der til nød kan trækkes lidt ud imod venstre, hvorfra han så kan rykke ind i banen og bruge sit gode højreben.
- Men Nicklas kan altså bare ikke bruges ovre på højrekanten, for så bliver han meget låst fast til kun at være fløjspiller, der skal lægge bolden ind over, og det er jo slet ikke hans styrke, siger Olsen til B.T.
Samtidig er landstræneren bekymret over, at Nicklas Bendtner ikke spiller ret meget for Arsenal.
Det er et problem for landsholdet, fordi den lange angriber skal være i form, hvis han skal leve op til sit niveau. Og alternativerne hænger ikke på træerne
- Vi er sårbare på Nicklas Bendtners position, og til Englands-kampen i februar er de hjemlige endnu ikke komme i gang. Og er der overhovedet hjemlige angribere, vi kan udtage? spørger Olsen.
Der er mange rygter om Bendtners fremtid i omløb, og mange af dem går på, at Arsenal vil forsøge at sælge eller leje danskeren ud i dette transfervindue.
Selv har Bendtner dog ikke tænkt sig at forlade klubben lige foreløbig
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde