Morten Olsen: Brug tv-billeder under fodboldkampe
Fodbolddommere bør få hjælp af tv-billeder til at træffe de rigtige afgørelser under fodboldkampe.
Det mener landstræner Morten Olsen, der gerne vil have luget ud i antallet af fejlkendelser.
- Jeg går ind for brugen af tv-billeder. Jeg bryder mig ikke om tilfældigheder, siger Morten Olsen til tv2.dk.
- Jo flere tilfældigheder, vi kan slå en streg over, jo bedre, selvom nogen synes, at det er charmerende, at der er noget at diskutere. Jeg synes, at der er nok at diskutere om i forvejen, siger landstræneren.
Morten Olsen fremhæver en kvartfinale i Champions League, hvor finalisterne fra Borussia Dortmund scorede et par kontroversielle mål mod Malaga.
- Det kan jo have meget dramatiske konsekvenser, at dommeren - og det gør han selvfølgelig ikke med vilje - ser forkert.
- Vi har set det helt op til de seneste kampe i Champions League. Jeg tror, at Malaga meget gerne ville have været i finalen i stedet for Dortmund, siger Morten Olsen.
Det internationale fodboldforbund, Fifa, tager senere i 2013 mållinjeteknologi i brug under Confederations Cup. Det er også meningen, at der skal benyttes mållinjeteknologi under VM næste år i Brasilien.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned