Morten Olsen: Det var et unødvendigt nederlag
Det danske fodboldlandshold fik ikke den oprejsning, holdet havde så hårdt brug for efter 0-4-ydmygelsen til Armenien i juni.
Onsdag aften blev det til endnu et skuffende nederlag, da Danmark tabte 2-3 på udebane til Polen. Nederlaget kom endda efter en dansk 2-1-føring, og det ærgrer landstræner Morten Olsen.
- Alt i alt var det et unødvendigt nederlag. Men vi kan tage mange gode ting med fra kampen.
- Vi havde mange gode kombinationer, og jeg tager flere lyspunkter med videre. Desværre tabte vi kampen, siger Morten Olsen til TV2.
Christian Eriksen og Martin Braithwaite scorede to flotte danske mål. Eriksen nettede direkte på et frispark, mens Braithwaite pandede bolden kraftfuldt i nettet efter et fornemt oplæg fra Nicolai Boilesen.
- Vi lavede to rigtigt gode mål. Men så vandt vi ikke duellerne, og det må ikke ske, siger Morten Olsen.
Den næste kamp for Danmark er VM-kvalifikationskampen på udebane mod lilleputnationen Malta fredag den 6. september. Fire dage senere venter VM-revanchekampen mod Armenien på udebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker