Sidste år var den hollandske storklub Ajax Amsterdam interesseret i at få Morten Olsen som træner, men Dansk Boldspil-Union (DBU) ville ikke slippe landstræneren - heller ikke i en dobbeltrolle, hvor han var træner for Danmark og Ajax på samme tid.
Til Politiken fortæller Morten Olsen, at et hav af tyske klubber har haft snøren ude efter ham, mens han har været landstræner. Hvilke klubber vil han dog ikke ud med.
- Men jeg kan da godt fortælle, at jeg har sagt nej til stort set samtlige klubber i Bundesligaen. Her taler jeg så om henvendelser og tilbud, som jeg har fået i hele min trænertid, og mange af dem, mens jeg har været ansat i DBU, siger Morten Olsen til avisen.
Morten Olsen har været dansk landstræner siden 2000, og efter en toårig kontraktforlængelse tidligere på måneden har han kontrakt med DBU frem til sommeren 2012.
Han indrømmer, at hvis han havde fået et ja til Ajax-jobbet, så ville han ikke have været landstræner efter sommerens VM-slutrunde i Sydafrika, for så var planen, at Morten Olsen permanent skulle være sportschef eller træner i Amsterdam-klubben.
Men Morten Olsen slår fast, at han ikke ærgrer sig over, at DBU sagde nej til at slippe ham.
- Bestemt ikke. Det var intet svært nej for mig. Jeg har jo et meget spændende landshold at arbejde med, lyder det fra Morten Olsen.
Tidligere i sin trænerkarriere har Morten Olsen været cheftræner i netop Ajax og i tyske Köln, mens han i Danmark har trænet Brøndby.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker