Morten Olsen er glad for at have sin akse tilbage
Foto: Scanpix / Liselotte Sabroe /Scanpix
Scanpix / Liselotte Sabroe /Scanpix
Fodboldlandstræner Morten Olsen ser optimistisk frem mod de kommende VM-kvalifikationskampe mod Italien og Malta i Parken.
Han har nemlig med comebacket til angriberen Nicklas Bendtner sin centrale akse på holdet tilbage.
- Det er opmuntrende, at vi har stammen fra EM sidste år tilbage, altså bortset fra Christian Poulsen og Dennis Rommedahl. Det er lang tid siden, at vi har kunnet udtage alle de spillere, som gjorde det godt op til EM, og som gjorde det godt til slutrunden.
- Vi har mange spillere, der er i rigtig god form lige nu. Vi har Niki Zimling, William Kvist og Christian Eriksen, som vi ved fungerer godt sammen på den den centrale midtbane, og vi har Nicklas Bendtner tilbage.
- I forsvaret er der Daniel Agger, Andreas Bjelland og Simon Kjær til de centrale pladser, siger landstræneren.
Suppleret med nye spillere ser truppen på 23 spillere god ud, mener Morten Olsen.
- Vi har altså spillere med, der har høj kvalitet, og som gør hinanden bedre, og som kender hinanden. Vi har siden EM også fået en masse nye, unge spillere ind på holdet, og de puster de rutinerede folk i nakken. Det gør hele holdet bedre, siger Morten Olsen.
Kampene mod Italien og Malta er de sidste i gruppe B for Danmark, og begge opgør skal vindes, hvis håbet om en VM-deltagelse næste år i Brasilien skal holdes i live.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker