Sommerens EM-slutrunde for U/21-hold er en af de største fodboldbegivenheder, der nogensinde er kommet til Danmark.
Alligevel tøver A-landsholdsprofiler som Nicklas Bendtner, Simon Kjær og Christian Eriksen, der alle har alderen til at være med i slutrunden, at melde helt ud, om de vil repræsentere Danmark eller ej.
A-landsholdets træner, Morten Olsen, vil ikke blande sig i sagen
- De spillere vælger selv, om de vil være med. Det er kun spillerne selv, der kan bestemme det. Jeg har ingen mening om sagen, siger Morten Olsen.
- Slutrunden bliver spilet på et tidspunkt, hvor de normalt har ferie, så de må selv finde ud af, hvordan de har det mentalt og fysisk, forklarer Morten Olsen.
I sidste uge viste U/21-holdet svagheder i et 0-4-nederlag til England, og holdets træner, Keld Bordinggaard, har efterfølgende gjort det klart, at han gerne ser A-landsholdsspillerne i sin EM-trup.
Også Mathias "Zanka" Jørgensen og Daniel Wass er inde omkring A-landsholdet, men de to spillere har meldt sig klar til slutrunden.
Og i mandagens udgave af B.T. lagde Bordinggaard ikke skjul på, hvad de fem spillere ville betyde for U/21-holdet.
- Det siger sig selv, at hvis de fem er med til EM, så ville det selvfølgelig løfte vores hold, lød det fra Bordinggaard.
Alt tyder på nuværende tidspunkt på, at Bendtner dropper slutrunden, mens Simon Kjær og Christian Eriksen fortsat er i tænkeboks.
Det danske U/21-landshold spillede mandag 2-2 mod Ukraine i en kamp, hvor Villarreal-spilleren Nicki Bille Nielsen med to mål udlignede en ukrainsk 2-0-føring. /ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde