Den danske landstræner, Morten Olsen, kommer med et utvetydigt opråb til det internationale fodboldforbundet, Fifa: Brug målkamera ved VM!
- Brugen af målkamera vil være en hjælp for dommerne og vil være en fordel for alle på længere sigt, siger landstræneren til Ekstra Bladet.
Olsens udmelding kommer efter, at England ikke fik godkendt et klokkeklart mål i søndagens VM-ottendedelsfinale mod Tyskland.
Det har fået debatten om brugen af målkamera til at rase, og nu melder Morten Olsen sig altså på banen.
Han kalder det "helt hen i vejret", at man ikke bruger kameraerne ved slutrunden og retter desuden et angreb på Fifa, som han kalder "stokkonservative".
Om Olsen får sine målkameraer til næste VM-slutrunde, er imidlertid en ganske anden sag.
Jerome Valcke, der er generalsekretær i Fifa, afviser dog ikke, at der vil være ændringer i systemet, når der om fire år spilles VM i Brasilien.
- Men det betyder ikke, at vi vil bruge video, det er helt sikkert ikke et forslag, der er på bordet. Men vi diskuterer at indføre to ekstra dommerassistenter, der kan hjælpe dommeren med at træffe de rigtige beslutninger, siger Valcke ifølge Daily Telegraph.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde