Det giver meget mening, at Andreas Bjelland til sommer skifter FC Nordsjælland ud med hollandske Twente.
Det er vurderingen fra fodboldlandstræner Morten Olsen.
- Twente er et hollandsk tophold og en traditionsklub, som spiller en god omgang fodbold, og det er nok også derfor, at de har hentet en spillende forsvarsspiller, der kan føre bolden frem, lyder det fra Morten Olsen.
- Han kommer fra et godt hold og skifter til et godt hold. De personer, som måske ikke kendte til Twente i forvejen, så dem mod OB for nylig, hvor de var overbevisende, siger Morten Olsen med henvisning til Twentes to sejre over OB i Europa League.
Morten Olsen forventer, at Andreas Bjelland vil få stor gavn af skiftet.
- I dagligdagen betyder det, at han kommer til at spille for lidt flere tilskuere end nu. FC Nordsjælland spiler noget flot fodbold, men det er ærgerligt for dem, at de ikke har så mange tilskuere.
- Og Andreas kommer sikkert til at spille europæisk fodbold hvert år, enten Champions League eller Europa League, fortæller Morten Olsen.
Andreas Bjelland, der er noteret for tre landskampe, har underskrevet en fireårig kontrakt med Twente, som i 2010 vandt det hollandske mesterskab.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde