Landstræner Morten Olsen kalder det en sejr for fodbolden, at Barcelona sikrede sig en plads i Champions League-finalen på bekostning af Real Madrid.
Hvis finalen havde fået deltagelse af José Mourinhos mandskab, så kunne den ifølge Olsen meget vel blive en trist affære.
- Jeg har intet imod Real Madrid, men med klubbens mange tilhængere, den hvide spillerdragt og den fantastiske historie bør de bare spille en anden slags fodbold, end Mourinho gør i de store kampe, siger Morten Olsen til B.T.
Landstræneren mener trods alt, at Real Madrid i tirsdagens 1-1-kamp leverede en meget bedre præstation, end det var tilfældet i sidste uge, hvor holdet tabte med 0-2 på hjemmebane.
- Der er ingen tvivl om, at det var den rigtige vinder over to kampe.
- Real Madrid faldt med mere ære end i den første kamp, der var dyr for dem, men de taber bare til et hold, der på alle måder var bedre, mener Morten Olsen.
Onsdag aften tager Manchester United imod Schalke 04 i den anden semifinale. United har en 2-0-føring fra det første opgør i Tyskland.
Finalen i Champions League spilles den 28. maj på Wembley i London.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned