Morten Olsen i Sofia: Vi må ikke dumme os
Bulgarien åbnede VM-kvalifikationen med en flot 2-2-kamp hjemme mod Italien, der i sommer var i finalen ved EM.
Men forud for Danmarks fredagskamp i Sofia garanterer den danske landstræner, Morten Olsen, at Danmark ikke begår samme fejl som italienerne.
- Vi må i hvert fald ikke, og det kan man være 100 procent sikker på, aldrig nogensinde lave den fejl, som Italien gjorde.
- Italienerne troede, at de bare kunne spille sig til sejren her, fordi de havde været i EM-finalen. Vi har været ved EM. Den ballast er fin at have med til kampen, men vi skal bevise over for Bulgarien, hvorfor det var os, der var med til EM og ikke Bulgarien.
- Bulgarien viste mod Italien, at bulgarerne skulle have været med ved EM i stedet for Italien, i hvert fald når man ser den kamp. Men det viser bare, at vi har en fornuftig indstilling til, hvor vi er, og hvad vi skal vise, siger Morten Olsen.
Mens Bulgarien har fire point for to kampe i gruppe B, står danskerne efter holdets ene kamp noteret for et point efter 0-0-opgøret i Parken mod Tjekkiet.
Fredagens kamp i Sofia begynder klokken 20 dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned