Morten Olsen indkalder mindst en ny angriber
Morten "Duncan" Rasmussen er lyskeskadet, Nicki Bille er skulderskadet, og Nicklas Bendtner døjer med sygdom.
Det er ikke nemt for landstræner Morten Olsen at finde angribere i sin trup til fredagens venskabskamp mod Norge i Herning.
- Vi havde tre angribere, men lige nu har vi ikke nogen, konstaterer Morten Olsen, som tilføjer, at Bendtner døjer med influenza eller en mavevirus.
- Vi skal sikkert have indkaldt en enkelt, og det gør vi senere i dag, svarer Morten Olsen på spørgsmålet om, hvorvidt han skal indkalde erstatninger til angrebet.
Hvis Bendtner også melder fra til Norge-kampen, er det reelt kun FC Københavns Nicolai Jørgensen - i yderste tilfælde Ajax-spilleren Viktor Fischer - der kan spille pladsen som frontangriber.
Landstræneren vil ikke nævne navne på spillere, som han indkalder til angrebet, men der kommer ikke overraskelser, røber han.
- Det bliver et navn eller flere, som er kendt i denne trup. Det bliver ikke nye navne, siger Morten Olsen.
Et godt bud er, at spillere som Nicklas Helenius (Aston Villa) og Nicklas Pedersen (Gent) skal holde sig klar til at flyve til Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker