Midtbanespilleren Daniel Jensen kan få comeback for det danske fodboldlandshold, når holdet i næste måned spiller EM-kvalifikationskampe mod Portugal og Cypern.
Det varsler landstræner Morten Olsen, som lørdag så Daniel Jensen være med i de sidste ni minutter af Werder Bremens 3-2-sejr over Hamburger SV i Bundesligaen.
- Daniel er fysisk klar til at spille landskampe. Han var en afgørende faktor i 3-2-sejren mod Hamburger SV, siger Morten Olsen til Ekstra Bladet.
Daniel Jensen stod for en bolderobring, kort før Werder Bremen scorede sejrsmålet.
Morten Olsen, som tirsdag udtager truppen til EM-kvalifikationskampene, har dog noteret sig, at Daniel Jensen trods sin fysiske tilstand mangler kamptræning efter en periode med skader.
- Det er selvfølgelig en lille ulempe, at Daniel ikke har spillet så mange minutter, men jeg vurderer, at han er fysisk klar, siger Morten Olsen.
Daniel Jensen spillede den seneste af sine 50 A-landskampe, da Danmark i juni besejrede Cameroun 2-1 ved VM i Sydafrika.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker