Morten Olsen er misundelig på sine afrikanske landstrænerkolleger i fodbold. Afrikanerne har ifølge Morten Olsen i år bedre VM-forberedelser end for eksempel Danmark, fordi der spilles afrikanske mesterskaber i januar.
- Det er en fordel for de afrikanske lande, at de har et stort mesterskab nu i forhold til de sydamerikanske og europæiske hold. Afrikanerne er garanteret minimum tre kampe, og generelt giver mesterskabet dem en god mulighed for at indspille et VM-hold. Det er faktisk en kæmpe fordel for dem, mener Morten Olsen.
Cameroun, som Danmark møder i gruppespillet ved sommerens VM-slutrunde i Sydafrika, er med ved Africa Cup of Nations, som mesterskaberne i Afrika kaldes.
Men hvis det står til den tidligere landsholdsanfører René Henriksen, så må Cameroun gerne komme langt ved de afrikanske mesterskaber. Det kan blive en fordel for Danmark.
- Jeg kan godt forestille mig, at der kan komme en vis form for udbrændthed rent mentalt i en trup, når man er samlet så meget. Måske der også kommer noget fnidder i Camerouns trup under mesterskabet, hvilket bliver ført med over til VM, og det ville være godt for Danmark, fortæller han.
Historisk set er det sjældent, at et hold fra Afrika klarer sig godt ved både et afrikansk mesterskab og en VM-slutrunde det samme år.
Senegal i 2002 og Nigeria i 1994 er undtagelserne. Senegal blev vicemestre i Afrika i 2002 og nåede frem kvartfinalen ved VM, mens Nigeria i 1994 vandt det afrikanske mesterskab og efterfølgende spillede sig i en VM-ottendedelsfinale.
Africa Cup of Nations begynder på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde