Nicklas Bendtner skal i gang med at levere mål mod hold som Chelsea, Manchester United og Liverpool, hvis han skal udvikle sig.
Det mener landstræner Morten Olsen om Bendtner, der de seneste måneder har haft svært ved blot at få spilletid hos Arsenal.
- Hvis Bendtner skal udvikle sig, så skal han ikke kun spille mod de små hold. Han skal kunne score, uanset om det er Hull eller Chelsea, han møder, siger Morten Olsen til B.T.
- Om det bliver i Arsenal eller i en anden klub, det er for mig ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at Nicklas spiller mod de bedste modstandere og i de store europæiske kampe, som han gjorde i sidste sæson, fortæller landstræneren.
Olsen har udtaget Bendtner til onsdagens testkamp mod England i Parken, men Arsenal-angriberen er ikke selvskrevet til en startplads.
- Det er klart, at når man ser på, hvad der ellers er at vælge imellem af angribere med dansk pas, så er der ikke så meget, der springer i øjnene. Men det kan også ændre sig en dag, fortæller Morten Olsen.
Nicklas Bendtner har ikke optrådt for landsholdet siden VM-slutrunden i sommeren 2010 på grund af en lyskeskade, der holdt ham ukampdygtig i flere måneder.
Landsholdet træner mandag eftermiddag i Parken forud for kampen mod England.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker