Om samtlige spillere på fodboldlandsholdet er klar til VM-kvalifikationskampen på lørdag mod Sverige, ved kun aktørerne omkring holdet.
Hverken landstræner Morten Olsen eller landsholdslæge Søren Kaalund vil fortælle for meget om, hvordan skadessituationen ser ud så tæt på kampen.
- Det bliver bedre og bedre, og så må vi se på lørdag. Vi skal først blande kortene senere, siger Morten Olsen ganske kortfattet.
Adspurgt om han er usikker på, at spillere som Daniel Agger og Simon Kjær, der har været på skånekost i løbet af ugen, bliver klar, svarer Morten Olsen:
- Det kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, og det er ærlig snak. Det er ikke et taktisk spil.
Men Søren Kaalund fortæller dog, at det sagtens kan være et taktisk spil.
- Nu er vi så tæt på kampen, at vi lukker helt ned for den snak. Nu handler det jo om holdopsætningen, så der er ingen grund til at nævne noget over for svenskerne. Der er ingen grund til, at svenskerne kan læse, hvem der spiller og ikke spiller, siger lægen.
Onsdag forlod Jesper Grønkjær landsholdslejren på grund af et overbelastet knæ.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker