Det svenske fodboldlandshold får det svært i lørdagens vitale VM-kvalifikationskamp mod Danmark i Parken.
Det mener den danske landstræner, Morten Olsen, i hvert fald.
- Parken er vores fodboldborg. Når det gælder, er Parken uindtagelig. Jeg kan stadig høre tilskuerne råbe fra kampen mod Portugal, hvor de hjalp os med at få det ene point, siger Morten Olsen med henvisning til 1-1-opgøret mod portugiserne i sidste måned.
Landstræneren forventer at have forsvarsspilleren Simon Kjær, der har været på skånekost i løbet af ugen, med mod Sverige, men han indrømmer, at han har visse betænkeligheder ved Daniel Aggers form efter en rygoperation.
- Selvfølgelig har jeg betænkeligheder med ham. Han har spillet under 75 minutter i en reservekamp, men når man ser ham med de andre, så forsvinder nogle af betænkelighederne. Spørgsmålet er så bare, om han kan spille to gange 90 minutter, men i første omgang handler det om de 90 minutter mod Sverige. Det er det, vi koncentrerer os om, siger Morten Olsen om Liverpool-spilleren.
Danmark kvalificerer sig til VM-slutrunden i Sydafrika næste år med en sejr over svenskerne.
På onsdag i næste uge gælder det Ungarn - ligeledes i Parken - i den sidste kvalifikationskamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker