Morten Olsen: Startopstillingen er næsten på plads
Morten Olsen udtog i sidste uge sin trup til de kommende VM-kvalifikationskampe mod Italien og Malta i ét hug, og fodboldlandstræneren medgiver, at det er et udtryk for, at han har mange brikker på plads - også i forhold til sin startopstilling.
- Ja, vi har en del brikker på plads. Det har vi. Det er der ingen tvivl om. Vi sidder i en situationen, som vi ikke har været i før i kvalifikationen, at vi har mange med, som har været med i et stykke tid.
- Vi har også mange nye med, men jeg tror, at Daniel Agger har udtalt, at vi har stammen fra EM tilbage.
- EM-stammen er her, og vi har spillere, som kender hinanden ind og ud. Talenterne er også med, fremtidens folk, så vi har en fantastisk blanding, lyder det fra Morten Olsen.
Italien er modstanderen på fredag i Parken, mens Malta fire dage senere gæster det danske nationalstadion.
Morten Olsen vil ikke svare på, hvor få positioner, han er i tvivl om, men et godt bud er, at det drejer sig om to, måske tre, pladser.
Skal Andreas Bjelland eller Simon Kjær for eksempel danne midterforsvaret med anfører Daniel Agger?
Desuden er der Peter Ankersen, som presser Lars Jacobsen som højre back, og måske betyder det, at Lars Jacobsen ryger over på den modsatte backplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned