Morten Olsen stejler ved tabersnak
Fodboldlandstræner Morten Olsen vil slet ikke ind på snakken om, at et nederlag i aftenens VM-kvalifikationskamp i Sofia til Bulgarien vil være kritisk for Danmarks slutrundechancer.
- Nej, det vil jeg slet ikke lægge mig fast på. Du kan sige og tænke, hvad du vil, men det er ikke det, jeg lægger mig fast på.
- Vi skal spille en god kamp, og så er sandsynligheden for, at vi vinder eller får point større. Resten er tilfældigheder, og det vil jeg ikke udtale mig om, siger Morten Olsen.
Hvis Danmark skulle tabe til Bulgarien, kan det ende med, at danskerne efter tirsdagens møde i Milano mod Italien kan være hele ni point efter både bulgarerne og italienerne.
Danmark bør have stor respekt for Bulgarien. Fredagens værter udspillede til tider Italien i den bulgarske hovedstad i sidste måned, og de italienske favoritter var heldige med at få 2-2 hjem.
- Hvis Bulgarien får troen på et godt resultat og lugter nogle muligheder, hvilket de gør, da de jo starter med en masse hjemmekampe, så kan det give dem point.
- Det er mange år siden, at de har været med til en slutrunde, og nu har de et ungt hold og en ny træner, som tror på det. Vi skal være klar på, at de tror, de kan slå os, fordi de burde have slået Italien, siger landstræneren.
Opgøret begynder klokken 20 dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde