Fire gange ud af seks mulige er det lykkedes for landstræner Morten Olsen at kvalificere Danmark til en slutrunde. Tirsdag skete det med en 2-1-sejr hjemme over Portugal.
Og billetten til næste års EM-slutrunde føles lige så god som ved de foregående gange.
- Jeg er stolt hver gang, vi som hold kvalificerer os til en EM-slutrunde. Især når det sker mod et verdensklassehold som Portugal.
- Måden vi gjorde det på var fantastisk, siger Morten Olsen til TV2 Sporten.
Michael Krohn-Dehli og Nicklas Bendtner scorede de to danske mål i sejren, men Morten Olsen havde gerne set flere danske scoringer.
- Det var fantastisk. Det eneste der manglede var nogle flere mål mod Portugal, som var et klassemandskab. Men de havde ikke noget som helst, som var farligt.
- Vi var til gengæld farlige på alt, også på dødbolde, forklarer Morten Olsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned