Morten Olsen har ofte været udskældt. Men 2009 blev genoprejsningens år for den danske landstræner, der efter en mislykket EM- og VM-kvalifikation, lagde den taktik, der sendte Danmark til næste års VM i Sydafrika.
Den bedrift var mandag med til at sikre Olsen prisen som årets træner 2009.
Det skete i forbindelse med Dansk Boldspil-Unions prisuddelingsshow "Dansk Fodbold Award".
- Trænerens vigtigste opgave er at gøre spillerne bedre. Det er ikke noget one-man-show. Det er dygtige folk, jeg har omkring mig, siger Morten Olsen.
- Det, der er afgørende i sidste ende, er, at træneren skal finde løsningerne før kampen, men spillerne skal gøre det på banen. Det, der gør dig til en god træner, er, at vi får udførelsen op på tavlen. Derfor er det vores allesammens titel, forklarer Olsen.
Landstræneren vandt prisen i kamp med OB's Lars Olsen, Ståle Solbakken fra FC København og den tidligere Sønderjyske-træner Carsten Broe.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker