Morten Olsen udtager Helenius mod Italien og Malta
Landstræner Morten Olsen har fredag eftermiddag valgt at supplere landsholdstruppen med Aston Villa-angriberen Nicklas Helenius til VM-kvalifikationskampene mod Italien og Malta.
Indkaldelsen af den tidligere AaB-spiller kommer, efter at FC Midtjylland har meddelt Dansk Boldspil-Union (DBU), at klubbens angriber, Morten "Duncan" Rasmussen er skadet.
"Duncan" var ikke udtaget til at deltage i træningslejren, men var bedt om at stå standby i tilfælde af skader blandt landsholdstruppens øvrige angribere.
Morten Olsen ønsker imidlertid at gardere sig på angrebspladserne og har derfor indkaldt Nicklas Helenius som den 24. spiller i truppen.
Landstræneren har i forvejen udtaget blandt andre Arsenal-angriberen Nicklas Bendtner, Rosenborg-angriberen Nicki Bille Nielsen samt Brøndby-bomberen Simon Makienok Christoffersen.
Helenius deltager i landsholdets træningssamling, efter at han senest stødte til landsholdstruppen i Armenien dagen inden VM-kvalifikationskampen i Jerevan i september som erstatning for angriberen Nicklas Pedersen.
Esbjergs forsvarsspiller Kian Hansen står fortsat standby udenfor landsholdstruppen.
Landsholdet møder næste fredag Italien og derefter Malta tirsdag 15. oktober i de to afgørende VM-kvalifikationskampe.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker