Morten Olsen udtager tre debutanter mod Polen
Landstræner Morten Olsen udtager tirsdag eftermiddag truppen til venskabskampen mod Polen onsdag den 14. august mod Polen i Gdansk.
Truppen på 22 spillere rummer to spillere, som gør comeback efter langtidsskader samt tre mulige debutanter, oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.
Hvis man tæller Jesper Hansen med i regnskabet, så er der fire mulige debutanter, da FC Nordsjælland-keeperen efter mange udtagelser til landsholdstruppen endnu har sin debut til gode.
- Til trods for et erfaringsgrundlag på sammenlagt 348 landskampe i truppen er der tale om en gennemsnitsalder på blot 25,2 år blandt de 22 spillere. Syv af spillerne kommer fra Superligaen, skriver DBU.
Udtagelsen vil ske på et pressemøde, som Morten Olsen traditionen tro vil indlede med en evaluering af landsholdets seneste kamp, i dette tilfælde med fokus på 0-4 nederlaget i VM-kvalifikationskampen mod Armenien i Parken i juni.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie