Morten Olsen: Vi kan hente point på San Siro
Foto: Liselotte Sabroe /Scanpix
Liselotte Sabroe /Scanpix
Efter to kampe står det danske fodboldlandshold med to point i VM-kvalifikationen. Landstræner Morten Olsen ville gerne have haft seks point i kampene mod Tjekkiet og Bulgarien.
Derfor er der ekstra pres på Danmark, når Italien venter i den næste VM-kvalifikationskamp i Milano.
- Frustrationer og ærgrelse kan vi ikke bruge til noget. Vi må kigge fremad og hente point andre steder, siger Morten Olsen om de to uafgjorte kampe.
Søndag trænede det danske landshold for første gang på San Siro i Milano, og Morten Olsen er optimistisk.
- Vi kan absolut hente point her. Det er et stærkt hold, vi skal spille imod, men vi kan godt hente noget her.
- Det er jeg overbevist om. Men det kræver noget ekstra af det danske landshold, siger Morten Olsen.
Italien topper gruppe B med syv point efter tre kampe, mens Danmark blot er nummer fem i gruppen med to point efter to kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde