Det bliver ikke muligt at finde en afløser for Leon Andreasen, som torsdag meldte fra til sommerens VM-slutrunde i fodbold på grund af en skade. Sådan er vurderingen fra landstræner Morten Olsen.
- Den samme fandenivoldskhed er svær at finde andre steder. Han har en dynamik, en vindermentalitet, ja, nogle gange en brutalitet over sig, hvilket gør ham unik.
- Vi har ikke en anden spiller, som har de samme kvaliteter. Så det er et ærgerligt afbud, siger landstræneren.
- Det er synd og ærgerligt for Leon, der havde satset meget på at komme med til VM. Det var derfor, han lod sig operere sidste år. Han har været meget forsigtig og tålmodig med at komme tilbage, så dette tilbageslag er selvfølgelig hårdt, fortæller Morten Olsen.
Hannover 96-spilleren, som både kan spille i forsvaret og på midtbanen, har på det seneste igen døjet med problemer i både lyske og lår.
- Afbuddet var ikke uventet, men vi havde håbet på, at han kunne komme med, indrømmer Morten Olsen, der anser Leon Andreasen som en vigtig spiller for landsholdet i fremtiden.
27-årige Leon Andreasen har spillet 15 landskampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde