Landstræner Morten Olsen bifalder Dansk Boldspil-Unions beslutning om at lade Morten Wieghorst overtage jobbet som træner for U/21-landsholdet efter Keld Bordinggaard.
- Jeg kommer desværre kun til at arbejde sammen med Morten i højest et år, men det glæder mig meget på dansk fodbolds vegne, at det lykkes at få netop Morten ind og fortsætte og præge arbejdet med talenterne i denne årgang, siger Morten Olsen til DBU's hjemmeside.
Eftersom Morten Olsen stopper som træner for A-landsholdet senest efter EM næste år, kommer de to træneres samarbejde højest til at vare et år.
Morten Wieghorst har siden sommeren 2006 været cheftræner for FC Nordsjælland i Superligaen.
- Han er ideel til at videreføre den røde tråd i Kelds arbejde, og han vil med sin baggrund fra et rigtigt godt udviklingsmiljø i en af vores bedste klubber kunne tilføre vores talentarbejde nye perspektiver, siger Morten Olsen.
Morten Wieghorst tiltræder til sommer på en toårig kontrakt. /ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker