Morten Olsens assistent skal være efterskolelærer
Peter Bonde skal arbejde med kvindefodbold på Oure Efterskole og Oure Kostgymnasium.
Peter Bonde stoppede som assistenttræner for det danske fodboldlandshold, da Morten Olsen stoppede som landstræner.
Efter en periode i topfodbold, så træder den 58-årige fodboldtræner ud af rampelyset, da han skal stå i spidsen for Oure Fodboldakademis kvindehold på Oure Efterskole og Oure Kostgymnasium.
Her skal han videreudvikle skolens kvindeprojekt, som skolen har arbejdet med at bygge op de senere år.
- Jeg glæder mig til at være daglig træner igen og komme på banen hver dag og arbejde med at gøre pigerne på Oure dygtigere hele tiden, siger Peter Bonde til skolens hjemmeside.
Peter Bonde tager stor erfaring med kvindefodbold med sig, når han tiltræder i jobbet til august. Han har blandt andet tidligere været A-landstræner for det danske kvindelandshold, og han glæder sig til at arbejde i de nye rammer.
- Der er et fantastisk setup på Skolerne i Oure. Her går uddannelse, kostskolemiljøet og elitefodbold op i en højre enhed.
- Oure Fodboldakademi er det tætteste, vi i Danmark kommer forholdene på de udenlandske fodboldakademier, altså steder hvor spillerne bor, spiser, går i skole, træner og spiller kampe under samme tag, siger Peter Bonde.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet