Morten Olsens udvalgte spiller testkamp i Rumænien
Danmarks bedste fodboldspillere skal være samlet lidt flere dage i efteråret end planlagt.
Fodboldlandsholdet har sikret sig en testkamp mod Rumænien den 18. november, som er en landskampstermin, hvor Danmark ikke spiller EM-kvalifikationskamp.
Det oplyser Dansk Boldspil-Union på sin hjemmeside.
- Landsholdet møder Rumænien den 18. november på National Arena i Bukarest, hvilket er fire dage efter EM-kvalifikationskampen mod Serbien i Serbien. Dermed flyver landsholdet direkte fra Serbien til Rumænien, hvor holdet møder værtslandet i en venskabskamp, skriver DBU.
Dermed skal Danmark spille seks landskampe i efteråret.
Mortens Olsens udvalgte indleder efteråret på landsholdet med en testkamp mod Tyrkiet den 3. september i Odense.
Søndag den 7. september indleder Danmark EM-kvalifikationen med en kamp mod Armenien i Parken. Dernæst følger kvalifikationskampe i oktober. 11. oktober i Albanien, mens Portugal kommer til København 14. oktober.
Efter kvalifikationskampen i Serbien i november runder danskerne landsholdsåret af i Bukarest.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker