Morten Ørum Madsen topper i Sydafrika
Den danske golfspiller Morten Ørum Madsen er godt i gang med at begå et flot resultat ved European Tour-turneringen Tshwane Open.
Indtil videre er han halvvejs i Sydafrika, hvor han har gået to fornemme runder torsdag og fredag.
Da han var færdig med fredagens runde, kunne han endda notere sig en foreløbig førsteplads i turneringen. Det er dog langt fra alle, der har gået fredagens 18 huller. Nogle er ikke engang startet fredag middag.
Morten Ørum Madsen gik første runde i fem slag under par, og fredag fulgte han endnu bedre op i syv slag under banens par. Syv birdies undervejs banede vejen for det flotte resultat.
Samlet 12 slag under par rækker altså til en foreløbig førsteplads i turneringen. Det er et slag bedre end englænderen Simon Dyson og spanieren Carlos Del Moral, der også begge er færdige med dagens runde.
Et andet bud på et dansk topresultat er Lucas Bjerregaard, som lidt før middag indledte fredagens runde. Han gik ligesom Morten Ørum Madsen første runde i 67 slag.
Også Søren Hansen, Andreas Hartø, Søren Kjeldsen og Joachim Brandt Hansen deltager i turneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned