Efter mere end fire års fravær er Morten Skoubo tilbage på det danske landshold i fodbold, når holdet den 7. september indleder EM-kvalifikationsturneringen med en kamp mod Island.
Sent søndag aften udtog træner Morten Olsen således angriberen, der så sent som lørdag aften scorede to mål for sin hollandske klub, Roda.
Morten Skoubo fik debut tilbage i sommeren 2003, men har blot haft fire optrædener på landsholdet. Men fordi Nicklas Bendtner er skadet, og Jon Dahl Tomasson er stoppet, har Olsen været nødt til at tænke nyt i angrebet.
Ud over Skoubo har Morten Olsen efterudtaget yderligere tre offensivspillere. Thomas Kahlenberg var ikke med i den seneste træningskamp mod Tyskland, men er tilbage på holdet.
Og derudover er der blevet plads til Kasper Lorentzen fra Randers, der fik sin debut netop mod tyskerne. Også FC Københavns Martin Vingaard er tilbage i truppen. Han spillede sine hidtil seks kampe fra maj 2008 til februar 2009.
Truppen består nu af 22 spillere, men det kan være, at Morten Olsen supplerer truppen med yderligere én spiller.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde