På bare en måned har idrættens nyudnævnte motionsdopingudvalg fået ni nye sager at tage stilling til.
Det var tilsyneladende tiltrængt, da de store idrætsorganisationer for nylig sammensatte et motionsdopingnævn, der har til opgave at dømme i sager, hvor motionister har benyttet sig af ulovlige præstationsfremmende stoffer.
Ifølge Danmarks Idræts-Forbunds blad Idrætslivs juniudgave havde dopingnævnet 10 sager på dagsordenen ved sit første møde i maj, og siden da er der føjet yderligere ni sager til listen.
Tallet overrasker ikke nævnets formand, Torben Jessen. Han opfordrer alle foreninger, der ikke allerede har en aftale med Anti Doping Danmark om løbende test, til at indgå en sådan. Og frem for alt til at skilte med, at man har gjort det.
- Hvis man annoncerer offentligt med sådan en aftale, så vil man nok afskære en del anabole fyre fra at melde sig ind i den pågældende forening, siger Torben Jessen til Idrætsliv.
De 19 omtalte tilfælde drejer sig både om motionister, der er blevet testet positive for brugen af anabolske steroider, men der er også tilfælde, hvor et medlem af en idrætsforening har nægtet at lade sig teste.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde