Motor-reparation sender Magnussen bagest i sidste grandprix
Kevin Magnussen får det svært søndag, når han kører sit foreløbigt sidste Formel 1-grandprix. Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Magnussens bil har fået udskiftet dele af sin motor, og han kommer derfor til at starte fra bagest søndag.
Der er lange udsigter til en topplacering for Kevin Magnussen, når han søndag kører sit sidste Formel 1-grandprix i denne omgang.
Danskerens Haas-racer har fået udskiftet dele af sin motor, og derfor kommer Magnussen til at holde bagest, når starten går i Abu Dhabi søndag.
Det skriver Haas på Twitter.
Løbet er det sidste i 2020-sæsonen, og da Magnussens kontrakt med Haas ikke er blevet forlænget, er det altså også danskerens sidste for både Haas og i Formel 1.
Magnussen skal næste år køre i den nordamerikanske sportsvognsserie Imsa.
Formel 1-feltet tog fredag hul på forberedelserne til søndagens grandprix. I dagens to træninger endte Magnussens bil med henholdsvis 18.- og 16.-bedste tid.
I den første træning sad Mick Schumacher, der næste år skal køre for Haas, bag rattet i Magnussens bil.
Der afholdes en træning mere lørdag formiddag inden kvalifikationen senere på dagen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker