Motorkører sponserer lokale fodboldpiger
Den lokale motorkører Mikkel Mac mangler sponsorer og går nu en utraditionel vej ved selv at blive sponsor.
17-årige Mikkel Mac har stor succes i den nordeuropæiske Formel Renault-serie. Han ligger samlet nummer to i mesterskabskampen efter den stærke belgier Ludwig Ghidi. Men den nykøbingensiske fartdjævel har et problem: Han mangler sponsormidler til sæsonens to sidste afdelinger på Spa-Francorchamps og Nürburgring.
Nu har han taget et utraditionelt skridt for at gøre opmærksom på sig selv. Mikkel Mac sponserede i weekenden B.1901's U/13-piger ved finalestævnet af Laudrup og Høgh Street 2010.
Pigerne løb derfor rundt på Rådhuspladsen i København med påskriften: "Bliv sponsor for dansk formel-talent - www.mikkelmac.dk"
- Pigerne havde ikke nogen sponsor, så jeg valgte at sponsere trøjer med tryk til pigerne og deres trænere, da jeg ved, hvor svært det er at finde sponsorer, siger Mikkel Mac, som har ekstra sympati for pigernes problem, da hans lillesøster spiller på holdet.
- Nu håber jeg meget, at andre sponsorer får øjnene op for mig og vil støtte mit projekt, for p.t. har vi ikke penge til sæsonens sidste to løbsafdelinger, siger Mikkel Mac.
Mikkel Mac er tidligere dansk mester i go-kart, har deltaget i VM i go-kart, deltaget i den internationale Formel BMW-klasse og kører altså nu Formel Renault for det belgiske KTR-team.
- Jeg er i en dyr sport, hvor det koster meget at være med på topplan. Det er faktisk først, når man når helt op til DTM, Le Mans og Formel 1, at det for alvor vender fra investering til indtægt, forklarer Mikkel Mac.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned