Motorskift koster Bottas pole position efter sprintsejr
Valtteri Bottas vandt kvalifikationen foran Max Verstappen og Daniel Ricciardo. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Valtteri Bottas var bedst, da Formel 1-feltet for anden gang afviklede en sprintkvalifikation.
Valtteri Bottas (Mercedes) kan sætte tre point ind på sæsonkontoen i Formel 1, efter at finnen var bedst i lørdagens sprintkvalifikation på Monza-banen i Italien.
Trods sejren kommer han dog ikke til at starte i pole position i søndagens grandprix. Som straf for et motorskift må Bottas finde sig i en startposition bagest i feltet.
I stedet starter Max Verstappen forrest og bliver samtidig belønnet med to point for sin andenplads i kvalifikationen. Daniel Ricciardo blev nummer tre og tager et enkelt point.
Lewis Hamilton må nøjes med fjerde startposition. Briten kæmper en indædt kamp med Verstappen om førstepladsen i det samlede regnskab, og med lørdagens resultat udbygger Verstappen sit forspring fra tre til fem point.
Det var anden gang, Formel 1-feltet blev kastet ud i sprintkvalifikation, der er indført som et forsøg i denne sæson.
Den første udgave blev afviklet før Storbritanniens Grand Prix på Silverstone i juli. Ved den lejlighed var Verstappen hurtigst.
Hvor en almindelig kvalifikation er en slags enkeltstart, hvor det handler om at sætte bedste tid, har sprintkvalifikation form som et minigrandprix med alle biler på banen samtidig.
Bilerne skulle kun 18 gange rundt på Monza-banen, før arbejdsdagen var overstået. Til sammenligning køres søndagens grandprix over 53 omgange.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned