Mountainbike-dansker starter bagest og vinder VM-titel
Simon Andreassen blev nummer 12 i mountainbike-konkurrencen ved OL i Paris. Foto: Ricardo Mazalan/Ritzau Scanpix
Simon Andreassen er ny verdensmester på maratondistancen i mountainbike efter triumf i USA.
Mountainbikerytteren Simon Andreassen nappede søndag VM-titlen på maratondistancen.
Det oplyser Danmarks Cykle Union (DCU) i en pressemeddelelse.
Danskeren var hurtigst til at gennemføre den 104 kilometer lange rute i Snowshoe i USA.
Andreassen startede tilmed bagest i feltet, da han stillede op uden ranglistepoint. Hurtigt kæmpede danskeren sig frem i feltet.
På løbets sidste udfordrende stigning kom Andreassen i udbrud med amerikaneren Christopher Blevins og David Valero Serrano fra Spanien.
Danskeren endte med at køre væk fra duoen og sluttede ti sekunder foran både Blevins og Serrano.
Det er første gang, at en mandlig dansk mountainbikerytter vinder VM-titlen på maratondistancen. Annika Landvad har gjort det fem gange hos kvinderne.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker