Mourinho afslører startopstilling mod Dortmund
Dortmund har fået 24 timer ekstra til at tænke over det taktiske oplæg til semifinalen mod Real Madrid onsdag aften.
Normalt kommer startopstillingen en time før kampen, men i forbindelse med det spanske holds træning i Dortmund tirsdag valgte træner José Mourinho at afsløre sin startopstilling til den vigtige kamp - der er dog usikkerhed omkring en enkelt spiller.
På bundlinjen står, at Gonzalo Higuain erstatter Karim Benzema i angrebet. Benzema scorede ellers, da Real Madrid i weekenden vandt 3-1 over Betis, men franskmanden fik et slag i kampen.
- Der er et spørgsmålstegn ud for Angel Di Maria, da han lige er blevet far til en datter, og det er ikke en nem situation. Det er en følelsesmæssig byrde, men forhåbentlig vil han blive klar, siger José Mourinho.
Da de to hold mødtes i gruppespillet i oktober og november vandt Dortmund det første opgør hjemme med 2-1, mens de spillede uafgjort 2-2 i Madrid.
- De fire mål, de scorede i de kampe, var vores fejl. Jeg håber også, at Xabi Alonso kan skabe nogle situationer. Vi ønsker at skabe kampen og spille med et mere solidt forsvar, siger Mourinho.
Opstillingen ser ud som følger: Diego Lopez - Sergio Ramos, Pepe, Raphael Varane, Fabio Coentrao - Sami Khedira, Xabi Alonso - Angel Di Maria, Mesut Özil, Cristiano Ronaldo - Gonzalo Higuain.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde