Mourinho-agent afviser rygte om United-flirt
Manchester United har ikke officielt tilbudt José Mourinho managerposten i stedet for Louis van Gaal.
Manchester United-manager Louis van Gaal er under pres, og den netop fyrede Chelsea-manager José Mourinho er allerede blevet rygtet til Manchester-klubben.
Men historien har ikke noget på sig.
Det siger Mourinhos agent, Jorge Mendes, ifølge flere britiske medier til Globo Esporte.
- Der er ingenting. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske i fremtiden, men lige nu er der ingen aftale. Der er heller ikke en officiel henvendelse, siger agenten.
Mourinho blev fyret i Chelsea i sidste uge blot syv måneder efter, at portugiseren havde ført London-klubben til mesterskabet i England. Chelsea er i øjeblikket tre point over en nedrykningsplads.
Mourinho har efter fyringen udtalt, at han ikke planlægger at tage en pause fra trænergerningen.
Portugiseren er tidligere blevet rygtet til Manchester United. Senest var det i 2013, da legenden Alex Ferguson stoppede som United-manager.
Louis van Gaal er kommet under pres i United efter seks kampe i træk uden sejr. Klubben er i den periode røget ud af Champions League og ud af top-fire i Premier League.
Mourinho har tidligere arbejdet under Louis van Gaal i FC Barcelona, da hollænderen som cheftræner havde Mourinho som sin assistent.
Lørdag møder United på udebane Stoke. To dage senere gæster Chelsea Old Trafford i Manchester.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker