Det var der aldrig fare for i Nicosia tirsdag aften, hvor Real Madrid vandt Champions League-kvartfinalen mod Apoel med 3-0, og spaniernes træner José Mourinho er da også specielt tilfreds med sine spilleres indstilling til kampen.
- Jeg er glad, fordi mit hold tog opgaven seriøst og dominerede kampen mod et hold, der gav os en del problemer.
- De gjorde livet besværligt for os med deres fantastiske taktik og deres holdånd, roser Mourinho efter at have set sit hold vinde skudstatistikken 24-0.
Det blev som ventet en vanskelig opgave for Apoels brasilianske angriber Ailton, der har en fortid i FC København.
Uden meget støtte fik han ikke mange muligheder for at gøre opmærksom på sig selv på et hold, der kun havde bolden i 30 procent af tiden. Men han er stolt af, at det lykkedes at holde Real Madrid målløse i de første 75 minutter.
- Det var en kæmpe oplevelse i dag. Vi spillede mod et af de bedste hold i verden. Vi tabte, men vi holdt nullet i lang tid. Det er der ikke mange hold, der gør.
- Vores fans var trods alt glade for vores indsats, for vi spillede med hjertet, siger Ailton til 3+.
Glæde er der også hos Chelsea-træner Roberto Di Matteo, der i tirsdagens anden kvartfinale så sit hold lave et stort resultat i Lissabon, hvor Chelsea vandt 1-0 over Benfica.
- Det her er spillernes fortjeneste. De har fået meget kritik i denne sæson, men de har været fantastiske i den tid, jeg har trænet dem, siger Di Matteo til Sky Sports.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned